Hem > FAQ > Reservation & betaling

Spørgsmål og svar (FAQ)

Her finder du svar på de mest sædvanlige spørgsmål om billeje. Vælg mellem kategorierne herunder.


Reserverer I penge på mit kreditkort under lejemålet?

I Danmark reserverer vi det forventede lejebeløb plus 2.500,- kr. på de fleste bilgrupper.

I resten af verden varierer dette beløb. Du kan finde yderligere information under ’Vilkår og betingelser ved biludlejning’, hvor du skal vælge menuen ’Forms of Payment’. Fremgår der intet specifikt, er det sædvanligvis beløbet svarende til den selvrisiko, du er ansvarlig for, der reserveres på kortet.

Når du henter bilen, tages der en autorisation på dit kreditkort som sikkerhed. Autorisationen ophæves automatisk af din bank eller kortudsteder. Hvor lang tid det tager før autorisationen frigives, kommer an på transaktionstiden hos banken eller kortudstederen.

I forbindelse med at lejen afsluttes, foretages der en ny transaktion på dit kreditkort, hvor det endelige beløb for lejemålet trækkes.

Koster det noget at annullere min reservation?

I visse tilfælde kan der være et annulleringsgebyr. De fleste reservationer, hvor betaling først sker ved afhentning af bilen, har intet annulleringsgebyr. Forudbetalte reservationer kan annulleres uden gebyr, hvis reservationen annulleres inden midnat to døgn før afhentning. Ved senere annullering opkræves der et gebyr på kr. 300,-. Ved annullering af en reservation går der ca. 10 bankdage, inden pengene er tilbage på din konto.

Hvad gælder ved billeje reserveret via touroperatør/broker?

Har du reserveret og forudbetalt din billeje via en anden internetside end Hertz’ egen side, så skal du henvende dig direkte der ved spørgsmål vedrørende din billeje. Dette gælder både ikke afhentede reservationer såvel som afsluttede lejemål.

Hvorfor får jeg fejlbeskeden "Forudbetalt reservation kan ikke bekræftes”?

Dette skyldes, at betalingen ikke går igennem på dit kreditkort. De hyppigste årsager til dette er diverse spærringer på kortet, oftest en spærring for udlandskøb eller internetkøb. Opkrævningen på dit kort ved en forudbetalt reservation sker fra en bank i Dublin – hvor vi har vores europæiske hovedkontor.

Hvorfor får jeg andre priser, når jeg er logget ind med mit medlemskab?

Den hyppigste årsag til dette er forsikringsvalgene i din profil. Hertz tilbyder priser i Europa, som oftest er inklusive CDW og TP (bilskade- og tyveridækning), hvilket betyder, at hvis du har fravalgt disse forsikringer i profilen, så kan hjemmesiden ikke tilbyde de forudbetalte priser eller lavprisprodukter. Det kan også være, at du har tilvalgt SuperCover i din profil; den forsikring er ikke automatisk inkluderet i vores priser.

Kan jeg forudbetale en leje for en anden?

Nej, kortet, der anvendes ved betaling, skal tilhøre personen, som står på lejekontrakten og som henter bilen.

Hvordan tilføjer jeg ekstra fører?

Dette gør du på udlejningskontoret, når du henter bilen. Personen, som skal tilføjes, skal være tilstede og fremvise gyldigt kørekort.

Hvad koster det at tilføje en ekstra fører?

I Danmark koster det 75,- kr. pr. dag uanset antallet af ekstra førere, dog maks. 525,- kr. pr. måned forudsat at ekstra fører er over 25 år. Er personen under 25 år, vil der desuden være et gebyr for ung fører. I Danmark er dette 125,- pr. dag pr. ung fører.

Hvor længe skal jeg have haft kørekort for at leje bil?

I Danmark skal du have haft kørekort i minimum 12 måneder. I resten af verden varierer dette og du kan se mere under ’Vilkår og betingelser ved biludlejning’ under menuen ’Driver’s License’.

Hvorfor skal jeg oplyse kreditkort på en reservation, som først betales ved afhentning?

I visse lande og på visse bilmodeller er der et såkaldt ”no show-gebyr”. Derfor skal der oplyses kreditkort, selvom der ikke trækkes penge, når reservationen foretages.

Kan jeg ændre en forudbetalt reservation?

Ja, visse ting kan du ændre. Du kan ændre dato og tid for afhentning og aflevering og du kan ændre bilgruppe. Derimod kan du ikke ændre udlejningskontor eller navn på lejer.

Du kan maksimalt foretage to ændringer, der har indvirkning på din pris på en forudbetalt reservation. Har du brug for at foretage yderligere ændringer, er du nødt til at afbestille din oprindelige reservation og derefter foretage en ny.

Ved ændring af dato, tid eller bilgruppe, der giver ændringer i prisen, viser vores hjemmeside den estimerede totalpris for den nye periode. Har prisen fra den oprindelige reservation ændret sig, er det kun differencen som debiteres eller krediteres dit kreditkort. Ved tilbagebetaling tager det cirka 10 bankdage, inden pengene er tilbage på din konto.

Kan andre end jeg køre bilen?

Betingelserne kan variere fra land til land. Gå ind på vores hjemmeside og vælg menuen ”Billeje reservation” og herunder ”Vilkår og betingelser ved biludlejning”, hvor du vælger udlejningskontor. Derefter kan du vælge afsnittet ”Additional Driver / Operator”.

Hvor kan jeg finde nærmeste udlejningskontor?

Du kan finde nærmeste Hertz-kontor under menuen ”Kontorer” på vores hjemmeside. Søg på adresse eller by eller vælg ”Kontoroversigt” og klik dig videre herfra.

Kontakt os

Fandt du ikke svaret på dit spørgsmål? Klik her for at komme i kontakt med os.