Her er nogle af de vigtigste verdensanerkendte seværdigheder, du bare må besøge, når du er i Pisa.
Det skæve tårn og Miraklernes Plads
Det skæve tårn i Pisa - Torre Pendente di Pisa - er et bemærkelsesværdigt syn for enhver, der besøger byen. Denne imponerende bygning har en hældning på omkring 3,97°, selv om dette faktisk aldrig var hensigten. Opførelsen af tårnet blev påbegyndt i 1173, men det tog næsten 200 år at bygge færdigt. Denne middelalderlige bygning har 207 søjler fordelt på 8 etager og en spiraltrappe med 294 trin, som du kan bestige for at komme til toppen af tårnet.
Tårnet er vel nok den største turistattraktion i Pisa, men Miraklernes Plads, Piazza dei Miracoli, hvor tårnet står, er faktisk optaget på UNESCOs verdensarvsliste og rummer andre seværdigheder. Pisas katedral er et stort arkitektonisk monument og et utroligt eksempel på romersk arkitektur i Pisa. Den smukke bygnings hovedarkitekt siges at ligge begravet bag en blændet bue i marmorfacaden.
Klassiske malerier, levn og skulpturer
De fleste af Pisas kunstmuseer og -gallerier ligger i centrum af byen. Museet om antikke både, Museo delle navi antiche di Pisa, er det perfekte sted at besøge, hvis man er interesseret i søfartshistorie. Museet er blevet skabt som resultat af udgravningen af flere velbevarede skibe i forbindelse med et renoveringsarbejde i byen i 1998.
Kunstmuseet Museo Nazionale di San Matteo, som liggende ved floden Arno, har til huse i det gamle San Matteo munkekloster og rummer værker fra det 12. til det 18. århundrede.
I byen Volterra sydøst for Pisa kan du besøge kunstmuseet Museo Etrusco Guarnacci,som er et af Europas første offentlige museer og rummer imponerende skulpturer, for eksempel Urna degli sposi og Ombre della sera. Bygningen fra midten af det 18. århundrede har to udstillinger: en med ældre genstande og møbler og en mere moderne samling.
Besøg Firenze
Pisa er en smuk by, men regionens hovedby er bestemt også et besøg værd - kør en kort tur østpå ad SS67 for at komme til Firenze. Her finder du rigdom i form af arkitektoniske perler og fine kunstmuseer. Michelangelos David-statue finder du på museet Galleria dell'Accademia. Dette fantastiske og ikoniske kunstværk er 4,27 m højt og forarbejdet i marmor.
Kunstmuseet Galleria degli Uffizi er et af verdens bedste kunstmuseer og er ramme om værker af Leonardo da Vinci og Michelangelos maleri Tondo Doni. Foruden at rumme fantastiske værker af nogle af historiens bedste kunstnere kan besøgende også nyde en smuk udsigt over floden Arno.
Hvis du lejer en bil i Pisas lufthavn, vil du opdage, at der er mere i regionen end Det skæve tårn i Pisa. Toscana er en fryd for både øjne og mave – det vil du snart opdage, når du er ude at køre for at nyde den vidunderlige og varierende italienske kultur.