Bedste hoteller in Genève
Hôtel Royal
Rue de Lausanne 41, 1201 Genève
Beliggende mellem FNs hovedkontor og Genèvesøen finder du det 4-stjernede Hôtel Royal. Der er nem parkering ved hotellet, og foruden de smukke værelser, er der også restaurant og fitnessfaciliteter. Mange fantastiske landemærker og seværdigheder er lige i nærheden, så det kan nærmest ikke være nemmere at gå på opdagelse.
NH Geneva Airport
Avenue de Mategnin 21, 1217 Meyrin 1 Genève
Hvis du foretrækker at bo i nærheden af lufthavnen, kan du vælge at bo på NH Geneva. Hotellet byder på parkering, gratis Wi-Fi og et fitnesscenter, og så er du stadig kun en kort køretur væk fra Genèves bycenter.
Hotel President Wilson
Quai Wilson 47, 1211 Genève
Hvis du vil sikre dig en luksuriøs og behagelig hoteloplevelse, kan du booke et værelse på Hotel President Wilson. Det 5-stjernede hotel er kendt for at have et af de mest luksuriøse hotelsuiter i verden, og så kan de også tilbyde dig en fantastisk udsigt til Genèvesøen og en pool på taget med udsigt til Mont Blanc.
Bedste restauranter i Genève
L’Aparté
Rue de Lausanne 41, 1201 Genève
Hvis du gerne vil på en restaurant med Michelin-stjerner, kan vi anbefale L’Aparté, som er på Hôtel Royal i hjertet af Genève. Sørg at booke et bord i god tur og forbered dig på en kulinarisk oplevelse med noget af den bedste mad i Genève i en fin og raffineret atmosfære.
Spinella
Rue Liotard 4, 1202 Genève
Du behøver ikke nødvendigvis krydse grænsen til Italien, hvis du er på jagt efter italiensk mad, da du kan finde noget af det bedste italienske mad i Genève på Spinella. Her kan du nyde klassiske italienske retter til rimelige priser i en hyggelig og rolig atmosfære.
Bistrot Dumas
Avenue Dumas 7, 1206 Genève
Hvis du er i humør til fransk bistromad, kan du tage på Bistrot Dumas, hvor du kan få alt fra escargots til bøf tartar, såvel som frisk fisk og delikate desserter. På Bistrot Dumas kan du nyde en afslappet atmosfære med rimelige priser.
Bedste oplevelser i Genève
Jet d’Eau
Quai Gustave-Ador, 1207 Genève
Et af Genèves helt store landemærker er springvandet Jet d’Eau, som er det højeste springvand i Europa. Elektriske pumper sender vand over 140 meter op i luften, og turister flokkes til for at nyde synet af det fantastiske springvand. Det er værd at tage kameraet med og få taget nogle helt specielle billeder og selfies.
Quai du Mont-Blanc
Quai du Mont-Blanc, 1201 Genève
Hvis du gerne vil opleve en smuk udsigt og en fantastisk stemning, så kan det betale sig at besøge promenaden Quai du Mont-Blanc. På en klar dag kan du se det berømte Mont Blanc, og promenaden er fyld med både, statuer og kunstudstillinger, som giver en helt speciel atmosfære.
Palais des Nations
Palais des Nations, 1211 Genève
Man kan næsten ikke tage til fredens by uden at besøge FNs kontor, hvor man finder ”Nationernes Palads”. Du kan besøge den imponerende bygning alene eller bestille billet til en guidet tur, hvor du kan lære alt om den FNs historie og kulturelle betydning.