Andalusien er i konstant udvikling og syder af aktivitet. Stedet er det perfekte rejsemål, uanset om du er på en forlænget weekend eller en længere ferie. Fra den gotiske arkitektur til den pulserende stemning er dette en spansk by uden lige.
Farvernes og lidenskabens by
Sevilla lever virkelig op til sit omdømme. De berømte appelsintræer vokser langs hovedgaderne og sætter farver på byen, og hvis du træder ind på en café eller restaurant, kan du være heldig at opleve en spontan flamenco-optræden - især i kvarteret Triana.
Du får masser af muligheder for at nyde byens lidenskabelige kultur med teater og professionel dans samt musik på ét af byen utallige spillesteder. Aflæg også et besøg på Casa del Flamenco, som er et arnested for den ikoniske lokal dans.
Udforsk byens historie
Det historiske gamle kvarter, Barrio Santa Cruz, ligger på flodens østbred. Driv rundt i de brolagte gader, og vær på udkig efter Giralda-minareten, som stammer fra det 12. århundrede, og den enorme gotiske katedral Catedral de Santa María de la Sede, som ligger ved siden af. Det er den største i verden og udgør en del af dette centrale Verdensarvssted, og indenfor kan du også se Christoffer Columbus' gravsted.
Det nærliggende Sevilla palads, Reales Alcázares de Sevilla, er et gammelt maurisk citadel, fyldt med overdådige udskæringer og dekorationer, og indeholder også smukke haver under høje, svajende palmer.
Den imponerende offentlige plads Plaza de Espana er et berømt vartegn og blev oprindeligt bygget i 1928 til Verdensudstillingen. I dag huser stedet hovedsageligt regeringsbygninger, men det er et storslået sted at slentre rundt og beundre arkitekturen, mens man føler det kølende støv fra springvandene.
På opdagelse i resten af Andalusien
Det tager under to timer at køre sydpå til Cadiz fra Sevilla, og det er her, du kan opleve en af sydkystens store seværdigheder. Denne befæstede by ligger for enden af en smal halvø, der beskytter indgangen til en stor naturlig havn. Under mere end 100 gamle vagttårne og i de smalle skyggelagte gader, vil du føle dig tæt på ånden efter erobrerne og søfolkene i den spanske guldalder. Hold også øje med havnefrontens guldkuplede katedral.
Tag vestpå fra Sevilla til byen Huelva, tæt på grænsen til Portugal. I denne gamle fiskerihavn finder du regionens bedste fiskerestauranter. De lokale specialiteter omfatter indpakkede, friturestegte rejer og frisk, grillet fisk. Ved siden af Huelva ligger den 520 kvadratkilometer store nationalpark Donana, som dækker et delta ved udmundingen af floden Guadalquivir. Område er ikke særlig kendt, men er fyldt med beskyttede moser og klitter, og er det perfekte sted at opleve dyreliv eller slappe af.