Belfast er en blomstrende by, som har gennemgået en omfattende kulturel transformation og samtidig har formået at bevare sin industrielle og maritime arv. Du vil få mange spændende oplevelser under dit besøg, fra ophold ved den nærliggende kyst til rundture i byens parlament.
Landskab og haver
Hvis du kommer for at trække vejret i den friske nordirske luft, vil du bestemt ikke blive skuffet. Lagan Valley Regional Park har noget for enhver smag på de næsten 20 kvadratkilometer bølgende landskaber. Nyd roen ved floden Lagan og gå en tur på stierne langs flodbredden, der strækker sig over 18 kilometer. Hvis du kan lide at mærke adrenalinen, så tage på cykeltur med mountainbike i parkens skovområder.
Tag ud af byen til nærliggende Sprucefield og tilbring en eftermiddag med fritidsaktiviteter i Hillsborough slotshave. Hillsborough slot er den britiske kongefamilies officielle residens i Nordirland. Nyd en slentretur på herregårdens stier og se på de smukke blomsterbede og eksotiske planter: Lady Alice Temple er en fryd for sanserne.
Cave Hiller er én af Belfasts mest populære friluftsdestinationer takket være den overvældende udsigt over Belfasts landskab og imponerende huler, som bare venter på at blive udforsket, herunder den berømte Napoleons næse. Det siges, at man på en klar dag kan stå på toppen af bakken og se helt over til Isle of Man, som ligger 160 kilometer væk i det irske hav.
Historie og arv
Belfast er en havneby med en rig maritim historie, hvilket kan ses i hele området. Museet Titanic Belfast fortæller historien om RMS Titanic og leverer en moderne besøgsoplevelse på stedet, hvor verdens mest berømte passagerfærge blev bygget. Kranerne Samson & Goliath på Queen's Road er en nyere hyldest til Belfasts skibsfart. Denne bygningskonstruktion er nu en dominerende struktur, som kendetegner Belfasts skyline.
Besøg det ikoniske fængsel, Crumlin Road Gaol, som var i drift i 150 år. Fordyb dig i bygningens fascinerende og dystre fortid, og lær om de 25.000 indsatte, der har siddet i fængslet. En anden historisk seværdighed er St. George's Market: et marked fra det 19. århundrede og en klar favorit i byens centrum. Her kan du gå på shoppetur i én af byens ældste seværdigheder, hvor standene sælger alt fra lokalt producerede fødevarer til den seneste mode.
Belfasts havnefront
Efter omfattende sanering er Laganside-området genopstået som både butiksområde og boligområde. I Clarendon Dock ligger der f.eks. en række luksuslejligheder og hovedkontorer. Mens man i det ekspanderende Belfast Waterfront afholder alle byens store konferencer, begivenheder og koncerter.
"Game of Thrones", en af de mest omtalte tv-serier i de senere år, er blevet en verdenssensation og har stærke forbindelser til både Belfast og Nordirland. Mange af seriens afsnit blev optaget her. Hvis du vil fordybe dig i George RR Martins fantasiverden, så tag med på en Winterfell Tour: Slottet ligger 40 minutter syd for byens centrum på A7. Du kan også se et glimt af det sted, hvor de første fire sæsoner af serien blev optaget, ved at besøge Titanic Studios, som ligger ved havnen på Queen's Road.
Lige meget hvorfor du kommer til denne spændende by, kan du være sikker på, at Belfast vil tage imod dig med åbne arme og give dig en rejseoplevelse, som du sent vil glemme.