Edinburgh er en livlig by, som ligger på en udslukt vulkankæde med landskaber, der er blandt verdens smukkeste. Det er ikke overraskende, at byen blev udnævnt til litteraturby af UNESCO. Når du lejer en bil for at udforske Edinburgh eller gerne vil lidt længere væk, er det nemt at se, hvorfor denne smukke del af Skotland har inspireret forfattere i århundreder.
En mangfoldig kulturarv
Tag den korte vej fra Edinburgh lufthavn til byens centrum, hvor du vil finde historisk interessante steder såsom Edinburgh slot, den gamle middelalderby og Holyroodhouse Palace, eller oplev friluftslivet i den østlige del af byen i Holyrood Park. Byen er også stolt af sit omfattende kulturliv og er hvert år vært for adskillige verdenskendte festivaller, blandt andre Edinburghs Hogmanay, Edinburgh Fringe og Edinburgh Military Tattoo.
Smukke og kontrastfyldte landskaber
Besøgende har masser at lave i byen, men de skønne omgivelser er også lettilgængelige.
Østpå, lige uden for byen og 25 minutters kørsel fra lufthavnen, ligger Leith, hvis rødder i fiskeri, skibsbyggeri og handel stadig er fremherskende i dag og skaber en interessant kontrast til Edinburghs centrum.
I de omgivende landområder, kendt under navnet Lothian, ligger kilometervis af smukke landskaber og monumentale byer lige foran dig. Den fantastiske, grønne natur er fyldt med slotte og historiske ruiner. 11 kilometer syd for byens centrum kan du besøge Rosslyn kapellet, en af Skotlands mest bemærkelsesværdige seværdigheder.
Længere væk
Mindre end en times kørsel fra Edinburghs centrum ligger byen Stirling, som fører dig til det skotske højland. Her vil du opdage den fantastiske historie med bygninger som Stirling slot, Old Town Jail og Bannockburn.
Sydøst for byen ligger Melrose Abbey med St Mary’s, et cistercienserkloster delvist i ruiner. Det siges, at Kong Robert Bruces hjerte ligger begravet her.
Pentland Hills ligger sydvest for Edinburgh og kan tilbyde 90 kvadratkilometers klatring, cykling og fiskeri, hvis du vil nyde friluftslivet i fulde drag. Ca. 30 km vest for byen ligger den gamle by Linlithgow, som er køreturen værd alene for paladsets skyld og har en rig historie: Byen var de skotske monarkers hjem i det 15. og 16. århundrede.
Selv hvis du er på forretningsrejse, er det et fantastisk sted at tage på opdagelse. Hvad enten du bor i byens travle centrum eller vil udforske de karakteristiske byer og de verdensberømte landskaber, er Edinburgh lufthavn det ideelle sted at leje din bil.