Oxford – også kaldet "City of Dreaming Spires" eller de drømmende spirs by – er en by som med rette er stolt af sin lange historie. De har det ældste universitet på De Britiske Øer, flotte brolagte gader og fascinerende smøger, uforglemmelige broer og utrolige biblioteker, som alle ligger og venter på at blive udforsket. Tilsæt nogle museer og teatre, og så ved du, at du har fundet et sted, som på mange måder giver næring til sjælen.
Det akademiske under
Du kan besøge Oxford bare for at gå på opdagelse i de mange universitetsbygning og tage hjem med en god fornemmelse for denne by. Det er faktisk stort set umuligt ikke at falde over historien, når du slentre rundt på det flotte campus.
Fans af Ringenes Herre-trilogien må ikke tage herfra uden at besøge J.R.R. Tolkiens hjem på Northmoor Road eller uden at have set Merton College, hvor han holdt til, da han var docent på Oxford University. Bodleian-biblioteket er landets næststørste og fylder flere fløjbygninger på universitetet, herunder Duke Humfreys bibliotek, som blev bygget i det 15. århundrede. Du kan besøge stedet uden videre, men bestil plads på en af de fantastiske, historiske rundvisninger.
Lys, kamera, action
Mange film og tv-programmer er optaget i Oxford, herunder Harry Potter-serien. Der er flere rundvisninger, som vil bringe dig rundt til disse magiske steder, herunder Christ Church College, som nu også danner rammen om den ikoniske Hogwarts Great Hall.
På en kort køretur fra Oxford via A34 kan du komme til slottet Highclere Castle, bedre kendt som Downton Abbey. Dette kostumedrama har oplevet verdensomspændende succes, og mange af seriens loyale fans nyder at udforske slottet og det omkringliggende landskab. Uanset om du er fan eller ej, vil du påskønne det prægtige slot, de velholdte jorde og områdets rige historie.
Tæt på hovedstaden
London ligger under to timer borte via M40, hvilket gør en tur til hovedstaden uimodståelig. London er en by, som ikke behøver nogen præsentation og har en uendelig liste over seværdigheder. Tag en tur forbi det beundringsværdige og ikoniske Buckingham Palace, eller brug din tid på at shoppe luksustøj, -smykke og meget mere i Bond Streets eksklusive butikker. Køb billet til et teater i Shaftesbury Avenue, eller dyk ned i den suveræne og foranderlige restaurationsverden.
En af de bedste ting ved Oxfordshire er muligheden for at komme ud på landevejene og opleve det grønne og rolige landlige England. Nyd utrolige britiske landskaber samt charmerende byer og landsbyer.
Tag ud ad byen ad A40, og rejs lige ind i hjertet af området Cotswolds. Kør igennem den billedskønne by Stow-on-the-Wold, som ligger højt på en bakke og giver dig chancen for at nyde den utrolige udsigt. Besøg de lokale butikker, som ligger samlet omkring den historiske markedsplads.
En køretur igennem Cotswolds vil kun overgås ved din ankomst i Chipping Campden: en elegant, billedskøn by, som tilbyder smukke seværdigheder serveret med de bedste restaurantoplevelser inden for en lang række køkkener. Og en slentretur blandt middelalderbygningerne i en af de smukkeste landsbyer i hele England er den perfekte slutning på dit Oxford-eventyr.