Hvad enten det drejer sig om de mange verdensberømte attraktioner, de lange strækninger af gyldne sandstrande eller Everglades nationalparks alligatorfyldte sumpområder, vil Floridas rigdom på oplevelser give dig lyst til at komme tilbage.
Både kysterne langs Den Mexicanske Golf og langs Atlanterhavet byder på imponerende sandstrande strøet med lækre restauranter, gode shopping-muligheder, et unikt dyreliv og evigt foranderlige forlystelsesparker.
Forlystelsesparker
Florida er verdens hovedstad, hvad angår forlystelsesparker, og nogle af de største i verden finder du omkring Orlando og Kissimmee i midten af delstaten. Hvis du besøger Florida med din familie er det et must at tage en tur til Disney World Resort – brug dagen på at gå omkring i parken, mens I hilser på Mickey Mouse og vennerne. Hvis du er filmfan, skal du tage til Universal Resort og prøve Harry Potter og Transformers: The Ride-3D forlystelserne.
Hvis du gerne vil prøve Orlandos forlystelsesparker, er Busch Gardens det perfekte sted at opleve nogle af de skøreste forlystelser i verden. Flyv gennem luften med hovedet nedad i rutsjebanen Montu eller, hvis du er en fartdjævel, prøv rutsjebanen Kumba.
Det smukke sydlige Florida
Når du kører omkring i Florida med din lejebil, vil du opdage, at denne delstat er andet og mere end blot fantastisk solskin og forlystelsesparker.
Kør en tur til den sumpede Everglades nationalpark, et berømt vådområde og levested for dyreliv, beliggende på den sydvestlige spids af halvøen eller Kennedy Space Centre, som er hjem for USA’s rumprogram på Atlanterhavskysten.
Vejen, der forbinder Florida Keys glamourøse øer på den sydligste spids i staten, byder på en af de mest spektakulære køreture i verden. Miamis South Beach er et smukt og fotogent område takket være de restaurerede pastelfarvede Art Deco bygninger langs den palmedekorerede promenade. Byen Fort Lauderdale er et kendt, internationalt centrum for krydstogter, men den byder også på et netværk af vandveje som de lokale kalder for ’Amerikas Venedig’.
Hvis du har mod på en længere køretur, kan du vælge en 14 timer lang tur fra Pensacola på den vestlige side af Florida, som strækker sig fra toppen af Den Mexicanske Golf og grænsen til Alabama ned til Key West, der er Floridas sydligste ø i en række af luksuriøse øer.
Hvis du vil lære mere om livet, som det leves i det sydlige Florida, kan du læse en sjov guide om kystbyen Sarasota her.
En køretur nordpå
Du vil blive glædeligt overrasket over, hvad det nordlige Florida kan tilbyde. Det gælder for eksempel byen St. Augustine, der er et levn fra den spanske kolonitid, og som er Amerikas ældste by, og de fabelagtige strande og naturskønne kanaler i byen Jacksonville.
Nogle af Amerikas mest berømte strande finder du også her. Det gælder for eksempel Daytona og Panama City eller Clearwater Beach, der ligger vest for Tampa – stranden har et passende navn, for vandet er klart, og stranden har det fineste hvide sand. Det kan også være, du opdager, at dit yndlingssted i Florida er en simpel træmole på en stille sandstrand eller en fiskerestaurant med udsigt til dybhavsfiskekuttere. Fort Myers er ideel, hvis du er fan af golf, takket være de lysegrønne baner.
Med sine gyldne sandstrande, fantastiske attraktioner og smukke landskaber er Florida det perfekte sted at tage til for at tage på et amerikansk eventyr. Billeje er en oplagt måde at komme rundt på for at sikre dig, at du kan nå alt det, som delstaten har at byde på.