Løvtag - Trætophytter i skoven

Page author

af Hertz - 17 June 2021

Er du vild med naturen og vil du prøve en helt unik form for overnatning? Så er Løvtags tre eksklusive og komfortable træhytter bestemt et besøg værd.

 

De tre hytter er tegnet af Sigurd Larsen og består alle tre af et åbent rum med fire sovepladser, køkken, et separat toilet og et bad under åben himmel. Hytterne er bygget omkring de mest fantastiske store træer, der troner sig op igennem både gulv og tag.

Det magiske træhotel befinder sig i en lille skov ved Als Odde, som er et stille natursmukt område i sydøsthimmerland tæt ved både havet og Mariager Fjord.

Når du ankommer til skoven, bliver du mødt af de smukkeste naturomgivelser og på vej mod de skønne hytter bliver du draget ind i naturen, træerne og det er en helt speciel oplevelse at gå op mod de smukke hytter af den flotte hængebro der danner indgang til hytterne. 

Alle hytterne har en smuk tagterrasse der er placeret på toppen af hytten med udsigt ud over skoven og som danner de perfekte rammer for at nyde morgenkaffen og nyde solens stråler imens. Det er nemt at brygge morgenkaffen i det lille køkken, bringe morgenmaden med op på terrassen og nyde roen fra skoven mens morgenen langsomt går i gang.

Der er både installeret band, varme, el og kloak i hytterne, der gør oplevelsen til en naturoplevelse uden lige, men uden at gå på kompromis med komforten. Sengene er redt med økologisk sengetøj og der er håndklæder, viskestykke og klarklud tilgængelig i alle hytter.

Du kan læse meget mere og reserverer dit ophold i hytterne her: https://www.lovtag.dk

Billeder af: Søren Larsen