Hertz Minilease - FAQs

Lejebetingelser
Lejebetingelser i øvrigt® points?

Der henvises i øvrigt til gældende vilkår og regler i den underskrevne lejekontrakt/kontrakt indgået med udlejningskontoret, samt på www.hertz.nu 

Rengøring
Er min bil desinficeret med tanke på bl.a. Covid-19?

Hertz Danmark anvender ”Hertz Gold Standard Clean”, som er vores globale standard for rengøring og desinficering af alle vores udlejningsbiler. Bilen afsprittes/rengøres ud fra vores højeste standard, som selvfølgelig også omfatter handsker mv., ligesom bilen er forseglet med Hertz Gold Standard Clean mærkater, så du kan se, og dermed er sikker på, at ingen har siddet i bilen efter rengøringen og indtil du henter bilen.

Hvis vi bliver gjort opmærksom på tidligere kunder, der har risiko for/været smittet med Covid-19, så er bilen i karantæne i minimum 72timer, før den herefter gennemgår Hertz Gold Clean proceduren.

Se en kort video om Hertz Gold Standard Clean her

Priser, betaling og gebyrer
Priser og tilbud

Du kan kontakte os på 3 forskellige måder

- Anvend vores formular her på hjemmesiden

- Skriv til os på minilease@hertz.nu

- Eller ring til os på 3317 9090

Der tages forbehold for prisændringer samt udsolgte perioder/biler, indtil der foreligger en endelig bekræftelse fra Hertz´ side.

Hvordan betaler jeg?

Vi tager imod VISA/Dankort og forbeholder os retten til at foretage en kreditsikring. Ved afhentning autoriseres du den månedlige ydelse på bilen samt depositum på 2.500 DKK. 

Får jeg penge tilbage for underkørte km?

Nej, det gør du ikke.

Kredittjek

Hertz forbeholder sig ret til at foretage et kredittjek af kunder, både før og mens lejen er i gang. Er du registreret hos RKI, er det desværre ikke muligt at leje bil.

Jeg får rabat hos Hertz i forvejen – kan jeg kombinere denne med minilease?

Nej, det kan du desværre ikke. Minilease er beregnet som særtilbud på månedsbasis, og derfor kan det ikke kombineres med yderligere rabat, optjening/brug af point mv..

Hvad med brændstof?

Bilen udleveres med fuld tank, og skal returneres med fuld tank. Hvis bilen ikke er tanket ved aflevering, opkræves pris til at sikre dækning af brændstofudgiften samt optankningsgebyr på DKK 250,-.

Hvad sker der, hvis jeg får en parkerings-eller fartbøde på en Hertz-bil i Danmark?

Som lejer er du selv ansvarlig for betaling af eventuelle parkeringsbøder. Hvis du ikke betaler bøden, vil Hertz opkræve dig administrationsgebyr samt beløbet for bøden.

Hvis du under dit lejemål får en fartbøde, vil Hertz opkræve dig beløbet for bøden plus et administrationsgebyr pr. bøde. Dette skyldes, at vi som bilejere er ansvarlige for, at bøden bliver rettidigt betalt til politiet.

Hertz i Danmark henvender sig altid til kunden med den dokumentation, vi modtager, når vi opkræver beløbet. Du modtager også en faktura på, at vi har trukket beløbet fra dit kort. Det er derfor vigtigt, at du oplyser korrekte kontaktdetaljer til Hertz ved afhentning af bilen, så vi kan kontakte dig.

Ændringer til reservationen
Ændringer til din reservation/dit lejemål

Mulighed for ændringer afhænger af flere faktorer omkring dit specifikke lejemål.

Har du spørgsmål før afhentning, så kontakt Hertz Minilease på minilease@hertz.nu eller 3317 9090. Hvis dine spørgsmål opstår efter afhentning, så kontakt det udlejningskontor, hvor du har hentet bilen.

Kan jeg forlænge min leje?

Det kommer an på flere faktorer omkring dit lejemål, og derfor skal du kontakte Hertz kontoret, hvor du har hentet bilen, for at høre om muligheden herfor. Hvis du endnu ikke har hentet bilen, kan du også kontakte Hertz Minilease på 3317 9090 eller minilease@hertz.nu 

Kan jeg aflevere bilen før tid?

Minimumsdebiteringsperioden er 30 dage, og du debiteres forholdsmæssigt ud over denne periode. Der kan være tilbud og kampagner med længere minimumsperiode end blot 30 dage. Dette vil fremgå af tilbuddet, du modtager, og/eller af de tilbud vi kommunikerer.

Kan jeg ændre på aftalen efter afhentning af bilen – f.eks. tilkøbe flere km eller tilføje forsikring?

Kontakt nærmeste Hertz Kontor og hør nærmere. 

Kan Hertz finde på at ændre aftalen efter afhentning af bilen?

Der kan forekomme situationer, hvor Hertz er nødt til at sælge din bil, og dermed udskifte bilen til en anden. Ændringer informeres i så god tid som muligt, og alternativer tilbydes. Prisændringer kan forekomme, som følge af f.eks. bytte af bil. Prisændringer varsles dog med løbende måned + 30 dage, medmindre der er tale om forhold, der ligger udenfor Hertz´ kontrol – force majeure.

Krav til fører og ekstraførere
Hvor gammel skal jeg være?

For at kunne leje bilgruppe A, B, B1, B4, C4 og D4 skal du være fyldt 19 år og have haft kørekort i minimum ét år. For resterende bilgrupper skal du være fyldt 23 år. Er du under 25 år tillægges et ung-fører gebyr på 125 DKK + moms  per dag.

Kan andre end lejer køre bilen?

Ja, men alle førere af bilen skal være registreret hos Hertz med navn, adresse og kørekort-oplysninger på det pågældende lejemål, ligesom de skal opfylde krav til kørekort og alder. Er man udenlandsk statsborger skal man også fremvise pas. Prisen for en eller flere ekstra førere er 525 DKK pr. måned, medmindre andet fremgår af det konkrete tilbud.

Under lejemålet
Må jeg have dyr med i bilen?

Nej, det må du ikke. Dette skyldes både rengøring og eventuelt efterfølgende kunders allergier.

Må jeg ryge i bilen?

Nej, det må du ikke.

Hvordan skifter jeg dæk?

Vinterdæk er ikke inkluderet i prisen og koster 75 DKK per dag eller 750 DKK per måned. Vinterdæk er på forespørgsel, hvis ikke andet fremgår af vores tilbud.

Du må ikke selv påsætte vinterdæk/andre dæk på bilen uden forudgående skriftlig aftale med Hertz.

Skal bilen til service?

Hertz sørger for at bilen overholder service imellem udlejningerne.

Grundet lejeperiodens længde er det dit ansvar jævnligt at kontrollere oliestand, kølervæske-stand, dæktryk og dækmønster. Hvis noget ikke er, som det skal være, eller servicelampen eller øvrige lamper begynder at lyse i bilen, skal du tage kontakt til det udlejningskontor, hvor du lejede bilen for hjælp/information.

De enkelte biler har forskellige behov for service. Tal med dit udlejningskontor om din bils behov.

Hertz forbeholder sig i øvrigt ret til at kontakte dig på ethvert givent tidspunkt for aflæsning/oplysning om km stand.

Skal jeg selv få bilen synet?

Når det er tid til at få synet bilen, vil udlejningskontoret kontakte dig for vejledning.

Returnering og skader
Hvordan returnerer jeg bilen?

Når du returnerer bilen skal den være almindeligt rengjort, da det optimerer inspektionen af bilen. Vi anbefaler meget, at bilen er vasket, når den returneres, da det gør gennemgangen for skader lettere. Hvis det er nødvendigt at vaske bilen, og dermed flytte på bilen, før det er muligt at gennemgå bilen for skader, er bilen lejers ansvar til bilen er vasket.

Hvis du f.eks. har travlt ved returnering af bilen, eller aflevere den udenfor åbningstid, og en gennemgang med Hertz personalet derfor ikke er muligt, da anbefaler vi, at du tager billeder af bilen, efter den er parkeret hos Hertz.

Vedrørende skade på bilen i øvrigt se nedenfor under ”Hvad sker der, hvis bilen får en skade/jeg laver en skade”.

Bilen skal desuden være fuldt tanket. Hertz forbeholder sig ret til at efterdebitere for ekstra rengøring, hvis dette er nødvendigt.

Hvad sker der, hvis bilen får en skade/jeg laver en skade?

Hvis der skulle komme en skade på bilen, skal du udfylde en skadeanmeldelse. Du skal kontakte udlejningskontoret så hurtigt som muligt.

Hvis du skulle komme ud for tyveri af/forsøg på tyveri af bilen eller hærværk, skal du politianmelde dette, lave en skadesanmeldelse og kontakte udlejningskontoret hurtigst muligt. Politianmeldelsens referencenummer skal opgives på skadeanmeldelsen. Hertz dækker ikke egne effekter stjålet fra bilen.

Hvis bilen får en skade, og det bedømmes, at skaden er selvforskyldt, eller hvis der ikke findes en modpart (eksempelvis ved en parkeringsskade), bliver du debiteret din selvrisiko.

Hvis bilen får en skade, hvor der er en modpart, debiteres du selvrisikoen, indtil det er klarlagt af forsikringsselskaberne, om modparten bærer skylden.

Hvis du bedømmes til at have forvoldt skade mod en modpart (et andet køretøj, materielle skader eller personskader), debiteres du selvrisikoen for at dække modpartens skader.

Selvrisiko ved skade/tyveri udgør op til 5.000 DKK per skade + evt. tillæg ved driftstab på 500 DKK pr dag - maks. to dage (så maksimalt 1.000 kr.).

Kommer du ud for motorstop, skal du kontakte vejhjælp. De hjælper dig med at flytte bilen til et autoriseret værksted. 

Hvis motorstoppet er forårsaget af en garantifejl, står Hertz for omkostningerne, og du får en ny lejebil. Hvis det er forårsaget af dig eksempelvis ved fejloptankning, punktering, skade/ulykke eller mistet/stjålet eller indelåst nøgle, så debiterer Hertz dig for omkostningerne.

Vinterdæk
Kan jeg få vinterdæk på min bil?

Der kan forespørges på vinterdæk på din bil, dette skal dog gøres inden lejemålets begyndelse. Vinterdæk koster 75 DKK per dag eller 780 DKK + moms per måned.

Kan jeg få vinterdæk på min bil midt i en lejeperiode

Du kan godt få vinterdæk på midt i en lejeperiode, dette foresager dog et ekstra gebyr på 1500 kr.. Kontakt din udlejningsstation for detaljer.

Må jeg påsætte vinterdæk på bilen selv?

Du må ikke selv påsætte vinterdæk/andre dæk på bilen uden forudgående skriftlig aftale med Hertz.

Minilease af elbiler
Strøm ved udlevering

Bilen udleveres med minimum 70% strøm.

Strøm ved returnering

Bilen skal returneres med minimum 60% strøm.

Hvis bilen returneres med mindre end 60% strøm, vil der påløbe et gebyr på 250 DKK.

Er der el-abonnement med til bilen

Når du minileaser en elbil hos Hertz, er der ikke abonnement med på strøm i prisen. Du skal derfor selv lade din bil op hjemme eller på en ladestander uden for hjemmet.

Ladekabel

Hvis bilen kommer med ladekabel ved afhentning, skal bilen returneres med præcis samme ladekabel. Ved mangel på ladekabel ved returnering eller ved returnering af et andet ladekabel, vil det koste et erstatningsgebyr på 6.000 DKK pr. kabel.

Vær opmærksom på at nogle biler kommer med to stk. ladekabler ved udlevering. De samme to ladekabler skal returneres.

Breakdown

Hvis der skulle opstå breakdown på bilen, kan der ikke garanteres en elbil som erstatningsbil.

Kører du tør for strøm

Hvis du kører tør for strøm, står du selv for omkostningerne til udrykning fra Falck, på samme vilkår som hvis der køres tør for brændstof (diesel, benzin).

Kan jeg tegne SuperCover

Du kan ikke tegne SuperCover forsikring på din elbil.