Hvad er klimakompensation?
Klimakompensation betyder, at en vis mængde drivhusgasemissioner, målt i ton kuldioxid (CO2), som vi ikke har været i stand til at reducere internt, klimakompenseres gennem eksterne organisationer. Pengene investeres i klimaprojekter, der reducerer den samme mængde kuldioxid, der er blevet brugt. Dette kan gøres ved at investere i projekter til produktion af vedvarende energi, energieffektivitet, gennem træplantning eller i skovbevaringsprojekter. Vi henter data om emissioner fra vores køretøjer fra de danske leverandører. De forskellige drivhusgasser, der omtales i klimakompensationssammenhæng, er kuldioxid, metan og nitrogenoxid. Andre drivhusgasser kan omdannes til kuldioxidækvivalenter og kan derefter klimakompenseres.
Hvorfor skal man kompensere for emissioner?
Som virksomhed arbejder vi dagligt for at reducere de emissioner, vi selv kan påvirke. Klimakompensation er et supplement til vores egne emissionsreduktioner og en måde at betale for de emissioner, der ikke umiddelbart kan reduceres intern. Klimakompensation bør ikke betragtes som et alternativ til vores eget aktive klimaarbejde.
Hvad koster det?
Prisen er afhængig af hvor mange gram kuldioxid din lejebil slipper ud per kilometer. Jo størrer motor og/eller brændstofforbrug, jo større bliver mængden af kuldioxidudslip og deraf bliver prisen højere.
Hvordan fungerer kompensationen?
Ved at investere i forskellige klimaprojekter. Lige nu går klimakompensationen til et energieffektivitetsprojekt i Siaya, Kenya. Projektet er certificeret i henhold til Gold Standard. Ud over klimafordele genererer projektet også social værdi, såsom lokale job og en forbedring af kvinders indflydelse i den sociale udvikling. Projektet bidrager også til et renere hjemmemiljø, som har en positiv sundhedseffekt på kvinders og børns helbred.
Hvordan ved man, at et projekt man investerer i, fører til klimakompensation?
For at et projekt skal kunne defineres som klimakompensation, skal det følge en certificeringsstandard, der er internationalt accepteret. Der er forskellige kriterier for klimakompensationsprojekter. Emissionsreduktionerne skal blandt andet kunne kvantificeres ved hjælp af anerkendte målemetoder.
Verifikation: Projektet skal periodisk verificeres af tredjepart.
Målbarhed: Projekter skal kunne spores og de genererede værdier skal forsynes med unikke numre, der er registreret og gemt i et offentligt register.
Holdbarhed: Klimakompensation skal give en varig klimafordel, hvilket betyder, at emissionerne ikke bare forsinkes.
Indeholder klimaaftalen Kyoto-aftalen og Paris-aftalen?
Kyoto-protokollen - som fortsat vil gælde indtil 2020 - inkluderer såkaldte fleksible mekanismer til reduktion af emissioner mellem landene. Et typisk eksempel har været klimakompensationsprojekter under Clean Development Mechanism (CDM), der er reguleret af FN. Klimakompensation på det frivillige marked, hvor vi og vores kunder er aktive, reguleres ikke af Kyoto-protokollen, selvom CDM kreditter også sælges på det frivillige marked. Frivillige standarder for klimakompensation er på mange områder inspireret af rammen for CDM. Parisaftalen blev underskrevet i december 2015 og vil være gyldig i løbet af 2020. Der forventes at blive oprettet et nyt system, der erstatter CDM, i henhold til artikel 6 i Parisaftalen. Retningslinjerne for den forventes at blive skrevet klart på det næste COP-møde i Chile i december 2019. Klimakompensation for virksomheder og organisationer vil ikke direkte blive reguleret af Parisaftalen. Dog er det sandsynligt at de det frivillige klimakompensationsmarked, som tidligere set, i en vis grad vil udvikle sig sammen med denne.
Hvem klimakompenserer?
Både virksomheder, organisationer og privatpersoner klimakompenserer. Virksomheder, der er berørt af handel med emissioner, kan klimakompensere, men det kan også være et frivillig valg, som virksomheder eller enkeltpersoner tager.
Hvordan laver man klimaberegning?
Der er forskellige mere eller mindre standardiserede modeller, der anvendes til beregning af drivhusgasser, såvel som databaser med emissionsdata for aktiviteter, produkter og lignende. Nogle emissioner er altid inkluderet, mens andre er fleksible. Man skal beslutte, hvilke emissioner man inkluderer, og kunne rapportere, hvordan man har foretaget afgrænsninger. Eksempler kan være om transport af varer til og fra egne anlæg skal medtages, selvom de transporteres af andre virksomheder? Er medarbejderrejser til og fra arbejdspladsen inkluderet?
Vi har valgt at samarbejde med Zeromission
Du kan læse mere om klimakompensation og det projekt vi har valgt til klimakompensation på https://zeromission.se/
Er klimakompensation ikke bare en måde at købe sig fri på?
Vi er alle medansvarlige for drivhusgasemissioner, uanset hvor meget eller lidt vi prøver at reducere dem. Klimakompensation er ikke noget, du gør i stedet for at reducere dine egne emissioner - det er noget, du gør ud over det. Næsten ingen kompenserer i stedet for at ændre adfærd. Klimakompensation bruges som et supplement.
