Club DK - billeje for udlandsdanskere

Tilbage til services i Latinamerika

Club DK - billeje for udlandsdanskere

Club DK
Fordelagtig billeje for udlandsdanskere

Vær med i bilen, når Mia Lyhne interviewer Club DK medlemmer

Som udlandsdansker kan du leje biler uden afgift i Danmark også kaldet taxfree biler. Dermed kan du markant billigere leje bil i Danmark. Hertz Danmark har samlet en fordelspakke til alle udlandsdanskere, som vi kalder Club DK. Udlandsdanskere, som er medlem af Club DK, har alle fordele på hånden:

Vi har fjernet selvrisikoen på lejemålet, så du slipper for at være bekymret under lejemålet. Vi tilbyder medlemmer af Club DK fri kilometer, så du ikke behøver at spekulere over, hvor langt du kører under lejemålet. Som udlandsdansker kan du gratis låne en autostol til dit barn. Lejer du som udlandsdansker bil i mere end 7 dage, så kan du også gratis tilføje en ekstra chauffør til lejemålet.

Bliv medlem Book nu 

  • Fri kilometer
  • Fuld forsikring inkluderet i prisen
  • Ingen selvrisiko på skade- og tyveriforsikring
  • Ingen selvrisiko ved glasskade
  • Gratis lån af autostol
  • Gratis ekstra chauffør når du lejer bil i mere end en uge
  • Taxfree billeje (afgiftsfri lejemål)
  • Lej frit fra alle bilgrupper

Mia Lyhne og udlandsdanskerne

Hertz Danmark har i samarbejde med Mia Lyhne udarbejdet en interviewserie. Mia Lyhne interviewer udlandsdanskere, der har det til fælles at de udlever nogle spændende drømme udenfor Danmark og det til fælles at de ofte kommer tilbage til Danmark på visit eller for at arbejde. Mia Lyhne kører rundt i København med deltagerne. Det er blevet til mange interessante samtaler om hvad udlandsdanskerne har lært ved at bo udenfor Danmark. Hvad de savner mest ved Danmark. Hvilke værdier de vil tage med sig, hvis de flytter tilbage til Danmark. Sæt dig med i bilen og nyd vores interviewserie ”Mia Lyhne og udlandsdanskerne”. God fornøjelse. Alle de medvirkende gæster i bilen er naturligvis medlemmer af Club DK.

  • Aida Steffensen
  • Michael Hardinger
  • Anne M Sørensen

Aida Steffensen

Jeg har boet i Marokko i over 23 år til sommer bliver det 24 år. Jeg arbejder på den danske ambassade i Marokko. Og jeg er gift med en marokkaner, som jeg har været gift i ligeså lang tid.

 Aidas favoritter Noget af det bedste jeg ved, når jeg er i Danmark. Det er at køre bil over broerne. Jeg synes det er så fedt. De er store de her broer. Og komme over broerne og mærke vinden der rusker i bilen. Og udsigten. Jeg synes, det er fedt. Og jeg kan virkelig godt lide turen fra København og til Aalborg. Jeg bliver helt nostalgisk når jeg kører i Danmark. Det er noget af det bedste. Det at køre og komme ud af byen. 

På en måde er Danmark så stor en del af mig at jeg ikke tænker over det. Det er der bare. Det er bare en del af mig. Men jeg savner min familie. Og jeg savner sommeren. De der meget lange lyse nætter, hvor man sidder ude i haven eller på terrassen og snakker til klokken et to stykker og bare hygger.

Én af de ting, jeg synes er ekstremt hyggeligt, når jeg i København. Det er når vi er ude og vi ender på én eller anden bodega. Og man taler med folk. Alle mulige mærkelige mennesker. Det er sådan helt specielt det der med at man går ud om aftenen. Og så finder man små steder inde på Vesterbro eller andre steder i København. Og så falder man bare i snak med folk.

Det at have boet så mange år udenfor Danmark har givet mig åbenhed, tror jeg. I forhold til andre mennesker. Hvis jeg skulle flytte tilbage til Danmark, så ville jeg tage glæden med mig hjem fra Marokko. Altså folk taler med hinanden i Marokko. Nu nævnte jeg godt nok tidligere at når man går ud her i byen her om aftenen så taler man med folk. Men om dagen så gør man ikke. Altså jeg oplever tit at jeg sidder i et S-tog eller metroen og folk sidder med deres hoveder ned i telefonen. Og det synes jeg faktisk er enormt trist. Der er ikke nogen der taler sammen mere.Der er ikke nogen der smiler til hinanden. Og det vil jeg tage med. Jeg tror godt at Danmark og danskerne godt kunne lære af Marokko i forhold til at komme hinanden lidt mere ved. Om dagen :)

Jeg lejer altid bil fra Hertz. Jeg synes det er en god service. Jeg er heldig som udlandsdansker, så får jeg nærmest altid en helt ny bil. Så det er jo helt fantastisk at få en helt ny bil. Og det er nemt. Jeg taster ind på internettet hvad jeg skal bruge og så henter jeg den.

Michael Hardinger

Jeg hedder Michael Hardinger. Jeg føler mig mere som amerikaner end som dansker. Som jo egentlig er lidt underligt, når man har været med i Shu-bi-dua, som jo nok er noget af det mest danske, man overhovedet kan forestille sig. Jeg har skrevet de fleste melodier. Vi skrev teksterne sammen osv.

 Michaels favoritter Jeg har boet i USA i over 20 år og lavet mange forskellige ting. Jeg kan godt li’ at lave huse i stand. Jeg kan godt li’ at arbejde med gipsplader og sætte vinduer i. Og trække el og sådan noget. Det synes jeg er ret sjovt. Det er så umiddelbart. Man kan se med det samme, hvad der foregår. Når der kommer lys i lygten, så var det el nok. Var det lavet rigtigt osv.? 

Det drejer sig om ikke at have det kedeligt, synes jeg egentlig. Så er der nogen der synes. Jamen, er det ikke rastløst og sådan noget? Jo, det er det da. Men man kan også bare sidde og glo, hvis man er bange for at det bliver for rastløst.

Jeg er så blevet lidt politisk aktiveret. Vi boede i Florida, før vi flyttede til Las Vegas. Da arbejdede jeg for Progressive Democrats og jeg ville jo egentlig gerne have set Bernie Sanders blive præsident i sin tid. Men det blev så Hillary. Og så vandt Trump og det er jo det mest vanvittige, der er sket på kloden i et par hundrede år ikk. Det er jo fuldstændig forrykt. Det sjove ved det, hvis man endelig skal se lidt humoristisk på det, det er at hvert eneste minut på CNN og på alle nyhedskanalerne er som at se en ny Jason Bourne film. Det er ren rock’n’roll, altså det der sker. Det er fuldstændig vanvittigt.

Jeg lejer jo biler i hvert fald hver 14. dag. Det bliver til meget Hertz. Jamen, det er jo super. Jeg skal jo bare gå ind og sige hvem jeg er, så får jeg nøglen og så får man en bil. Og det er super. Tak skal I ha’.

Jeg bliver lidt nostalgisk når vi kører rundt her på Gl. Kongevej. Shu-bi-dua har indspillet 4 af vores LP’er lige heroppe i hjørnet på et lille bitte studie som lå ovenpå en bagerbutik, som lugtede af wienerbrød hele dagen. Og det var egentlig Tommy Seebach, som havde bygget det studie, så overtog Claus Asmussen det og så indspillede vi der.

Jeg synes, at hvis man kan, så kan man prøve at få et par forskellige liv ud af det i stedet for bare det ene.Da jeg ikke tror på reinkarnation. Så mener jeg, at mens jeg er her, så må jeg prøve at lave de ting, jeg synes der er interessante og sjove. Og det har været fantastisk, at bo et kvart århundrede at bo i USA, når man samtidig har lavet Shu-bi-dua og man egentlig kommer fra Sverige osv. Så man får prøvet en masse ting af.

Anne M Sørensen

Jeg har boet 20 år af mit liv udenfor Danmark. I seneste omgang har det været 10 år, hvor jeg har boet i Chile. Så blev jeg ansat på Politikken for 30 år siden og så blev jeg sendt ud til Mexico som korrespondent.

 Annes favoritter Nu har jeg base i Chile med min mand, der er chilener og vi åbnede et hotel sammen. Det var det vi kunne gøre sammen. Blev vi enige om, hvis jeg skulle arbejde samtidigt som journalist og han også skulle have noget at lave. Der er sket meget i løbet af de 10 år. Vi var kun det tredje hotel i byen, nu er der 50 hoteller i byen. 

Bortset fra det her første år, hvor vi kom lidt skævt i gang på grund af et stort jordskælv, så er det egentlig gået os meget godt. Der faldt hele byen nærmest og vi så ikke en journalist i et år. Men så stille og roligt så genopbyggede chilenerne byen. Det gør chilenerne jo. De rejser sig op og børster støvet af ærmerne og så går de i gang med at bygge. Og det gjorde de oss her. Så ret hurtigt kom der gang i biksen igen.

Jeg er glad for den vekselvirkning jeg har mellem Danmark og Chile og jeg gør meget for at holde kontakten med mine venner og familie. Jeg synes, jeg er så heldig at jeg har to lande jeg kan kalde hjem.

Jeg savner tilliden mellem folk i Chile. Det tror jeg, er det, som er mest markant. I Danmark der har man meget stor tillid til hinanden. Selvom det måske er mindre end det har været. Man tror på, at når folk siger et eller andet, så tror man på, at det er sådan det er. Hvis folk siger nu de kommer i morgen eller der skal ske ditten og datten. Så tror man på, at det rent faktisk er sådan og bliver sådan. Hvorimod i Chile der er det ikke sådan.

Jeg har lært at sætte pris på andre kulturer og andre måder at gøre tingene på. Jeg har også lært at gøre tingene på andre måder, end jeg måske havde lært herhjemme fra. I Chile er folk mestre i at improvisere løsninger med sejlgarn og ståltråd og alt sådan noget. Det er jeg også blevet bedre til.

Jeg har det svært med kønsrollemønstrene. Det har jeg det virkelig stramt med. At folk altid snakker til min mand om noget, jeg let kunne skulle svare på. Eller der kommer nogen og spørger efter min mand og jeg siger at: ”Du kan godt tale med mig”. Så ser de helt forlegne ud, fordi nej det synes de altså ikke. Jeg er jo kvinde.

Hvis jeg flyttede tilbage til Danmark ville jeg tage en masse gode erfaringer og en masse gode minder og alt det jeg har lært om at være selvstændig erhvervsdrivende, som jeg aldrig havde været, hvis ikke jeg var flyttet til Chile.

Hvert år lejer jeg en bil hos Hertz og så har jeg den det meste af sommeren. Så kan jeg i det hele taget godt li’ at køre rundt i Danmark om sommeren. Bilen bliver lidt mit hjem. Så kan man smide gummistøvler og regnfrakke og madras og alt muligt ind bag i. Det giver en frihed at kunne gøre det. Det genialt at have den mulighed og også til en overkommelig pris, som det er, når man er medlem af Club DK.

Club DK – udlandsdanskeres og eventyrernes klub

Club DK er en klub for udlandsdanskere, som har det til fælles at de af og til tager på ferie eller på forretningsrejse til Danmark og får fordelagtige lejevilkår hos Hertz. Club DK har medlemmer fra hele verdenskortet. Vi har medlemmer, der repræsenterer 149 forskellige lande. Medlemmer, der gør en forskel i verden. Medlemmer, der lærer nye færdigheder ude i verden. Medlemmer, der er iværksættere og er gået all in på deres drøm. Medlemmer, der har forelsket sig og bosat i partnerens hjemland eller et helt tredje land.

Ifølge Danmarks Statistik har ca. 3 % af den danske befolkning valgt at bosætte sig i et andet land og lever en tilværelse som udlandsdansker i en kortere eller længere periode. I 2018 valgte 21.023 danskere at blive udlandsdanskere og samme år valgte 21.923 udlandsdanskere at flytte tilbage til Danmark. Ifølge Danmarks Statistik er 72 % af udlandsbefolkningen mellem 30 og 69 år. Størstedelen af udlandsdanskerne bor dog forholdsvis tæt på Danmark i vores nabolande Sverige, Norge, Storbritannien og Tyskland.

I Club DK har vi medlemmer, der er bosat i 149 forskellige lande, så vores medlemmer dækker stort set hele verdenskortet.

Ifølge Dansk Arbejdsgiver Forening er udlandsdanskerne har 21 % af udlandsdanskerne en lang videregående uddannelse, hvor det samme gør sig gældende for 10 % af Danmarks befolkning. Anne Marie Dalgaard er generalsekretær i Danes Worldwide, der repræsenterer udlandsdanskere over hele verden og hun udtaler ”For den, der tager ud, er det en personlig og faglig berigelse at arbejde i udlandet. Hvis personen arbejder for en virksomhed med tilknytning til Danmark, får han eller hun et netværk og en erfaring, der gavner de danske virksomheder og bidrager til vækst i Danmark”.

Peder J. Pedersen (forsker ved Aarhus Universitet) har til Dansk Arbejdsgiver Forening anslået at det samlede antal udlandsdanskere er næsten samme antal som de udlændinge der bor og arbejder i Danmark og udtalt: ”Det er svært at måle hvor stor betydning vandringen i den frie arbejdskraft har for vækst og produktivitet, men der er ikke tvivl om, at det har en positiv effekt”.

Bliv medlem

Tilbage til services i Latinamerika