Top 4 lydbøger til mænd

Page author

af Hertz - 17 June 2021

Fyld din sommer med historier og find inspiration og underholdning i timevis med BookBeats lydbøger og e-bøger. Perfekt at lære noget nyt og have en lydbog i baggrunden på bilturen eller på stranden. Her har vi samlet fem af de bedste lydbøger til mænd.

For at gøre det hele lidt bedre, har vi også et tilbud til jer, hvor i kan lytte og læse gratis med 8 ugers gratis BookBeat Premium abonnement, som selvfølgelig er uden binding.
Klik her for at prøve BookBeat gratis.

Den første i rækken er en rigtig spændende selvbiografi om Nicklas Bendtner:

Nicklaes Bendtner – Begge Sider

(https://www.bookbeat.dk/bog/nicklas-bendtner-begge-sider-215328)

VINDER AF ÅRETS SPORTSBOG 2019
Nicklas Bendtners liv og karriere har været spækket med dramatik. Han har oplevet stjernestunder på det danske landshold og som professionel i verdensberømte klubber som Arsenal og Juventus. Han har også været tæt på at sætte alt over styr i en rus af alkohol, kvinder og gambling.
I denne selvbiografi fortæller Nicklas Bendtner – med en bemærkelsesværdig ærlighed – om sit livs lyse og mørke sider. Om at være Amagerdreng med ære og stolthed. Om at kæmpe sig til toppen i verdens hårdeste liga. Om at blæse på hierarkiet og score de første vigtige mål for landsholdet. Om venskaber og rivalisering med en række af fodboldens største stjerner. Om stormfulde forhold. Om at blive far til en højt elsket søn, som han ikke altid har fået lov at se. Om at blive svigtet af sine nærmeste. Om hvad penge kan gøre ved folk. Om at være så talentfuld, at man mister jordforbindelsen. Om mirakuløst at overleve en motorvejsulykke, som alligevel skulle få skæbnesvangre konsekvenser. Om balladen i medierne og skandalerne i nattelivet.

Den næste anbefaling er en inspirerende historie om Jesper Buchs karriere:

Kick-Ass

(https://www.bookbeat.dk/bog/kick-ass-169409)

Jesper Buch sad i 2000 i Oslo og havde lyst til en pizza. Han ledte efter et pizzeria på nettet, men forgæves. Det fødte ideen til det, der senere blev Just-Eat.dk. Utallige timer i en pizzalugtende Toyota Sports Van, et konstant pres og en medfødt iværksætterånd førte ham sammen med sit hold gennem både op- og nedture, og da han 10 år senere solgte sin andel af selskabet, var Just-Eat en international kæmpesucces i milliardklassen. Jesper fortæller uden filter om en hæsblæsende ungdom, et opgør med sin alkoholiserede far og historien om Just-Eat. Gennem fortællingen om Just-Eat og dens helt særlige succes-stemning videregiver han sine bedste råd til andre iværksættere. Fra hvordan man knuser konkurrenter og til at måtte overdrage styringen til en ny direktør efter otte år stort set uden en fridag. Om motivation, vilje og venskab. Whatever it takes.

Vores næste boganbefaling er faktisk en helt serie og ikke kun én enkelt bog. I har sikkert hørt om den eller læst nogle af bøgerne allerede:

Afdeling Q

(https://www.bookbeat.dk/serie/afdelning-q-8503)

Kvinden i buret er første bog i Jussi Adler-Olsens populære og prisvindende serie om Afdeling Q.
En smuk vinterdag forsvinder den unge, fremadstormende folketingspolitiker Merete Lynggaard sporløst. Medierne gætter på alt fra mord og kidnapning til en frivillig forsvinden. Politiet sætter straks en storstilet eftersøgning i gang – men uden resultat. Merete Lynggaard er som sunket i jorden.
Først da den hårdt prøvede vicekriminalkommissær Carl Mørck sættes i spidsen for politiets nyoprettede afdeling for ’sager under særlig bevågenhed’, sker der et afgørende skred i efterforskningen. Og snart er Carl Mørck og hans assistent Assad på sporet af en hensynsløs forbryder, som drevet af had har lagt en helt afsindig plan. Spørgsmålet er, om Carl Mørck og Assad kan nå at forpurre den.
Forfatter Jussi Adler-Olsen fik prisen ”De Gyldne Laurbær” for 4. bog i serien ”Journal 64”.

Vores sidste anbefaling i denne omgang er en lærerig bog om adfærdsdesign:

Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag
(https://www.bookbeat.dk/bog/jytte-fra-marketing-er-desvaerre-gaet-i-dag-239868)

Barack Obama brugte det som sin hemmelige konkurrencefordel til at vinde to valg. Virksomheder som Google, Amazon og Novo Nordisk bruger det til at skabe innovation, øge compliance, forbedre arbejdsmiljøet og sælge flere produkter. Og succesfulde ledergrupper i C20-indekset er begyndt at bruge det som deres foretrukne strategiske greb.

Men hvad er det for en indsigt, der her er tale om? Svaret er adfærdsdesign. Mennesker i den virkelige verden opfører sig nemlig ikke som de mennesker, vi bygger vores alle vore sædvanlige strategier til. Faktisk modarbejder vi menneskets biologi og psykologi, når vi insisterer på, at gode argumenter, brændende platforme, klassisk change management, pjecer, kampagner og fællesmøder er vejen frem.

Obama, Google og alle de andre har i stedet anvendt en evidensbaseret tilgang til at ændre adfærd, og når du har læst Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag, kan du også gøre den til din. I bogen omsætter Morten Münster de seneste 40 års forskning i menneskers adfærd til en lettilgængelig metode i fire trin – en helt konkret håndsrækning til alle ledere og medarbejdere, som sulter efter alternativer til de gængse virkemidler.