Hem > FAQ > Bøder og trafikforseelser

Spørgsmål og svar (FAQ)

Her finder du svar på de mest sædvanlige spørgsmål om billeje. Vælg mellem kategorierne herunder.


Hvordan fungerer det med bøder, trafik- og parkeringsbøder samt kørsel på betalingsveje?

I de fleste lande i Europa opkræves der ét administrationsgebyr pr. trafikforseelse, som udstedende myndighed kontakter Hertz omkring. Dette grundet, at Hertz skal registrere og behandle henvendelserne, som det pågældende land modtager fra myndighederne.

Administrationsgebyret varierer fra land til land.

I Europa, f.eks. Italien, Spanien og Frankrig, er der almindeligt, at bøden og eventuel dokumentation sendes direkte til kunden fra myndighederne. Bøden kan komme et stykke tid efter at administrationsgebyret fra Hertz er opkrævet. Dette skyldes, at myndighederne skal behandle sagen efter at de fra Hertz har fået oplyst, hvem fører er, og der må påregnes en vis behandlingstid.

Eventuelle indsigelser mod bøder skal sendes direkte til udstedende myndighed. På danske lejemål opkræves både administrationsgebyr samt bøden direkte fra Hertz.

Bøder og vejafgifter i USA håndteres normalt af Platepass og ATS som får information fra Hertz via transponder i bilen.

Faktura og øvrig information findes direkte på hjemmesiderne. som vi linker til ovenfor.

Hvad sker der, hvis jeg får en parkerings- eller fartbøde på en dansk Hertz-bil i Danmark?

Som lejer er du selv ansvarlig for betaling af eventuelle parkeringsbøder. Hvis du ikke betaler bøden, vil Hertz opkræve dig administrationsgebyr samt beløbet for bøden.

Hvis du betaler parkeringsbøden for sent, og Hertz når at opkræve dig, vil vi refundere dig beløbet opkrævet for bøden, efter at vi fået bekræftet fra parkeringsselskabet, at bøden er betalt dobbelt. Vi refunderer ikke administrationsgebyret i disse tilfælde.

Hvis du under dit lejemål får en fartbøde, vil Hertz opkræve dig beløbet for bøden plus et administrationsgebyr pr. bøde. Dette skyldes, at vi som bilejere er ansvarlige for, at bøden bliver rettidigt betalt til politiet.

Hertz i Danmark henvender sig altid til kunden med den dokumentation, vi modtager, når vi opkræver beløbet. Du modtager også en faktura på, at vi har trukket beløbet fra dit kort. Det er derfor vigtigt, at du oplyser korrekte kontaktdetaljer til Hertz ved afhentning af bilen, så vi kan kontakte dig.

Hvis jeg kører en dansk Hertzbil i udlandet, hvad sker der, hvis der er vejafgifter, bompenge eller andre afgifter og hvad sker der, hvis jeg får en parkerings- eller fartbøde?

Du, som lejer, er ansvarlig for alle eventuelle gebyrer, afgifter og/eller bøder. Hvis gebyrerne, afgifterne eller bøderne ikke bliver betalt rettidigt og Hertz modtager en opkrævning, vil vi opkræve dig det skyldige beløb samt et administrationsgebyr for håndteringen.

Hvis Hertz modtager en henvendelse om en fart- eller parkeringsbøde, og myndighederne vil kontakte dig direkte, så oplyser vi navn og adresse på lejer til myndigheden og opkræver dig et administrationsgebyr for håndteringen af denne henvendelse.

For kørsel i Norge og Sverige kan du bruge følgende link for at finde information om, hvordan du betaler vejafgifter: www.autopass.no/en/visitors-payment 

OBS. Hvis bilen ikke registreres på EPASS24 med automatisk betaling som ”Rental” pålægges et administrationsgebyr på 300DKK + moms. For håndtering af vejafgiften.

Hvad sker der, hvis jeg får en bøde eller kører på betalingsveje i USA?

Bøder og vejafgifter i USA håndteres normalt af Platepass og ATS der får information fra Hertz via transponder i bilen. Du bliver normalt opkrævet på kreditkort eller modtager en faktura fra Platepass eller ATS.

Faktura og øvrig information findes direkte på hjemmesiderne som vi linker til her nedenunder.

Har du indsigelser til en eventuel opkrævning, skal du kontakte Platepass eller ATS.

Hvad sker der, hvis jeg får en bøde eller kører på betalingsveje, hvis jeg lejet en bil hos Hertz i Europa?

Som regel kontakter udfærdigende myndighed Hertz, og Hertz oplyser navn og adresse på lejer. Hertz opkræver et administrationsgebyr for denne håndtering, men selve bøden bliver sendt direkte til lejer fra den udstedende myndighed. Administrationsgebyret varierer fra land til land.

Hertz modtager ikke - og kan ikke - fremskaffe dokumentation for at forseelsen er rigtig, men kan kun henvise kunden til at afvente kontakt fra myndighederne.

I Portugal opkræves kørsel på betalingsveje dog direkte fra Hertz efter endt lejemål.

Kontakt os

Fandt du ikke svaret på dit spørgsmål? Klik her for at komme i kontakt med os.