Nices blanding af smukke sandstrande, maleriske landskaber og masser af kultur, gør byen til en af Rivieraens mest eftersøgte destinationer.
Kulinarisk kultur
Fusionen af italienske og franske retter og delikatesser har givet Nices køkken et fremragende ry. Du vil se, at restauranters og caféers menukort er fulde af inspirerede retter, som er unikke for Côte d’Azur. Les farcis, grønsager fyldt med kød, hvidløg og rasp, er en af Nices mest kendte retter, og det er også et must at prøve det lokale brød, pissaladière, med friskfangede ansjoser.
Gyldne strande
Nices beliggenhed på Middelhavskysten gør denne storby til det ideelle feriested for solbaderne. Du kan nyde de mange offentlige og private strande langs byens kyst, og du kan køre til dem alle fra centrum. To af de mere populære offentlige strande er Plage du Centenaire, som ligger over for afkørslen til M6098, Avenue Gustave V, eller du kan nyde en dukkert i havet på Plage de Carras, som ligger sydvest på kysten, ved hovedvejen Promenade des Anglais. Hvis du leder efter en mere privat strand, skal du køre øst for byen ad M6098 og videre ad M125 til Plage de Passable.
Kunst, arkitektur og historie
Takket være Nices imponerende udsigter og dekadente arkitektur fra det 19. århundrede, har byen længe været en populær destination for kunstnere. Det verdenskendte kunstmuseum Musée d'Art Moderne et d'Art Contemporain (MAMAC) udstiller moderne kunst og samtidskunst af kunstnere fra både nationale og internationale kunstscener, og du bør også besøge Galerie de la Marine, som ligger på Quai des Etats-Unis, hvis du har mere appetit på samtidskunst.
Hvis du gerne vil udforske Nices historiske fortid, behøver du bare at besøge Musée de Paléontologie Humaine de Terra Amata på Boulevard Carnot. Her vil du blive fascineret af det forhistoriske habitat, som menes at have været beboet af mennesker for over 400.000 år siden. Museet udstiller ægte fodaftryk i kalksten, redskaber og en lejr, hvilket gør det både underholdende og lærerigt.
Du vil også opdage, at Nice emmer af religionshistorie, hvilket de mange smukt opførte kirker vidner om. La Chapelle de la Miséricorde, opført i det 14. århundrede, anses for at være et af Barokkens største arkitekturelle bygningsværker takket være dets overdådige stil.
Den franske Riviera
Nices beliggenhed giver dig en oplagt mulighed for at udforske den kosmopolitske franske Riviera.
Kør øst for Nice ad A8 for at komme til Monaco: et verdenskendt fyrstedømme. Monaco er de riges og de berømtes legeplads, og her vil du få et indblik i, hvordan de privilegerede lever, mens du går en tur i Monte Carlos flotte havn.
Hvis du er jazzfan er Antibes et must og for at komme dertil, skal du køre vest for Nice ad A8. Foruden den årlige festival Jazz à Juan vil du se masser af gademusikanter, som blæser i deres trompeter for at frembringe blidejazztoner. Her findes også et mylder af caféer og barer, som er perfekte steder at høre jazzbands spille live. Vest for Antibes ligger kystbyen Cannes, som er blevet kendt for sin sofistikerede livsstil. Tilbring en afslappende eftermiddag med at nyde de solbeskinnede strande, eller fordyb dig i Cannes filmhistorie påPalais des Festivals et des Congrès.
Som du kan se giver billeje i Nice et hav af vidunderlige muligheder: fra solbeskinnede strande til fascinerende kulturelle og historiske oplevelser.