Vestskotland kombinerer det kulturelle liv i Glasgow med betagende udsigter og masser af aktiviteter i den sydlige del af det skotske højland. Århundreder af centraliseret handel langs floden Clyde har givet Glasgow en robust identitet og mange gode grunde til at besøge byen.
Handel og Merchant City
Glasgows utallige erhvervsområder uden for centrum er alle inden for rækkevidde fra lufthavnen, og Scottish Event Campus Centre (SEC Centre), Skotlands største konference- og udstillingscenter, ligger ikke langt fra M8, tæt på floden Clydes nordlige bred.
I det østlige Glasgow ligger forretningskvarteret The Merchant City, som appellerer til de mere velhavende. Her i det originale epicenter af Glasgows industrielle boom finder du fine butikker og restauranter, hvor du kan bruge din fritid. Det vestlige Glasgow er derimod mere afslappet, og her finder du vintagebutikker og caféer. Her ligger også The Kelvingrove Art Gallery and Museum, som er bygget med lokale Locharbriggs-sten, og museet huser nogle af de fineste samlinger af kunstværker i hele Storbritannien.
Byens to fodboldhold er blandt de allerbedste og nyder stor opbakning overalt i landet: Celtic og Rangers har store fanskarer over hele Skotland, som man kan regne med fylder de respektive stadioner Celtic Park og Ibrox til hver hjemmekamp.
Højlandets højdepunkter
Hvis du ankommer med fly, vil du ikke kunne modstå en køretur gennem det skotske højland, om end bare en kort tur væk fra A82. Højlandets mange bjergkæder, majestætiske søer og smukke skovlandskaber skaber en virkelig inspirerende region. Landskabet domineres af bjerge, bakker og legendariske søer. Loch Lomond er Skotlands største indlandssø og ligger i The Trossachs National Park: en smukt, landligt udflugtssted med bjerge og bakker, der egner sig til vandreture og klatring.
Besøg Nessie
Søen Loch Ness er et andet højdepunkt på A82 ruten fra Glasgow til byen Inverness, men søen er bedre kendt for det mytiske uhyre Loch Ness. Langs søbredden ligger turistvenlige landsbyer, som tilbyder bådture, og det betagende slot Urquhart Castle, hvis fascinerende historie helt sikkert vil gribe nysgerrige besøgende.
En tur til Glasgow og Vestskotland er en tur fuld af panoramiske oplevelser samt en masse kulturelle og sportslige aktiviteter. Uanset om du er i området med venner eller kolleger vil biludlejning fra Glasgow lufthavn gøre området nemt tilgængelig for dig.