Med sine inspirerende silhuetter, tårnhøje skyskrabere og unikke oplevelser er et køreeventyr i USA på manges ønskeliste. USA’s blotte størrelse – det er verdens tredjestørste land – betyder, at bilkørsel er den bedste måde at opleve USA’s forbløffende variation af landskaber på.
Lej en bil og kør til de berømte strande i delstaten Florida i sydøst, til bjergtinderne i The Rocky Mountains i nordvest, til de episke ørkenlandskaber i sydvest eller kør rundt til nogle af verdens mest spændende og levende storbyer. Hvis du vil nyde udsigter, som du ikke kan finde andre steder i verden, skal du køre en tur til sletterne i Vesten,hvor du vil finde et varierende landskab, der er ramme om den funklende by Las Vegas og den spredte ørken, der omgiver byen.
Hvis du vil ud på en længere køretur, skal du følge Stillehavskysten og US Highway 101, der løber fra nord til syd gennem delstaterne Washington, Oregon og Californien. Alternativt kan du følge Route 66, den verdenskendte motorvej, som tilbyder dig en køretur for livet. Den starter i Chicago i øst og slutter i Californien på vestkysten – så kan du nyde en køretur på tværs af de fascinerende amerikanske landskaber.
Du kan også følge landets østkyst langs Interstate 95 (I-95) fra de tidløse vartegn i New York ned til Miamis sandstrande for at solbade. Når du lejer en bil i USA, vil du opdage, at færdselsreglerne varierer fra stat til stat, men fartgrænserne er som regel godt skiltede.
Det er også en fordel, hvis du er opmærksom på de forskellige tidszoner mellem staterne, så du kan planlægge dine overnatninger og benytte dig af muligheder for at fylde tanken op (det er værd at bemærke, at man skal betale forud for påfyldning). Når det drejer sig om parkering, er det dyrere at parkere i et Central Business District (CBD), og hvis kantstenen er malet, betyder det som regel, at der er parkeringsbegrænsning. En rød kantsten betyder, at parkering er forbudt på ethvert tidspunkt; en grøn kantsten betyder, at det er tilladt at parkere i et begrænset tidsrum; og en blå kantsten betyder, at parkering er forbeholdt handicappede.