Det er intet under, at ‘Solskinsstaten’ er en af USA mest attraktive turistdestinationer. Vejret er som regel varmt og solrigt, og her er masser af forlystelsesparker og andre attraktioner såsom strande, spændende byer og naturskønne områder.
Florida er faktisk en lang halvø, der ligger i USA’s sydøstlige hjørne. Jacksonville ligger i nord og Miami i syd – men hvis du er landet i Orlandos internationale lufthavn, befinder du dig lige i midten. Lufthavnen servicerer både attraktioner og forretningsliv i en af USA's største turistdestinationer og er også port til både kyster og byer i det centrale Florida.
Det centrale Floridas vidundere
Kysten langs med Den Mexicanske Golf vestpå kan prale af sine glamourøse strande som St. Petersburg, Clearwater og Sarasota, hvorimod Atlanterhavskysten østpå er hjem for den berømte Daytona Beach og Kennedy Space Centre i Canaveral. Hvis du gerne vil opleve hele delstaten, så kig i vores guide om de syv bedste ting at opleve i Florida.
Besøg forlystelsesparkerne
Det centrale Floridas største attraktioner er forlystelsesparkerne i nærheden af Orlando og Kissimmee, heriblandt nogle af verdens største turistmagneter som Universal Resort, Busch Gardens og Walt Disney World Resort - verdens mest besøgte forlystelsespark.
Du kan nemt køre til Disneys parker og hoteller. De ligger blot 32 km vest for lufthavnen, og betalingsvejen 528 hjælper dig derhen på en halv times tid. Universal Resort ligger endnu tættere på lufthavnen. Busch Gardens afrikansk-inspirerede forlystelsespark og zoologiske have ligger længere væk, 136 km vest for byen Tampa. Blandt de andre store attraktioner i området er Gatorland, som er en alligatorpark, og Wet ’n Wild, som er et stort vandland.
International Drive
Du vil opdage, at den vigtigste turistgade i Orlando hedder International Drive, lokalt kaldet ’I-Drive’. Denne firesporede vej flankeret af træer snor sig fra nord mod syd over 17 km, og mange hoteller, restauranter og attraktioner ligger langs med denne vej. Hold udkig efter Orlando Eye-hjulet, WonderWorks videnskabscenter og forlystelsesparken til børn Fun Spot.
Hvis du vælger at gå ud og spise på I-Drive, vil du få en særlig oplevelse. Lad dig underholde hos Sleuths Mystery Dinner Shows eller Treasure Tavern Dinner Theatre for voksne. Hos The Orlando Improv Comedy Club & Dinner Theatre, også for voksne kan du more dig i selskab med nogle af byens bedste komikere.
Forretningsbyen Orlando
Orlando er hjemsted for University of Central Florida, som er et af de største i USA. Nordøst for turistområdet i centrum ligger en masse skyskrabere, inklusiv Sun Trust Financial Centre, som er 134 meter høj. Kombinationen af turistattraktioner og forretningsliv samt masser af flytrafik gør, at Orlando er et vigtigt forretningscentrum.